Om MARKMAD
 
Siden markmad.dk har været på nettet siden begyndelsen af dette århundrede. Fakta er, at jeg i efterårsferien 2006, mens vi boede i Clermont-Ferrand, sammen med en ven, der var på besøg, opgraderede den eksisterende simple udgave af Markmad.
 
Men hvor langt denne simple første udgave går tilbage, har jeg ikke kunnet opklare, men det er formodentlig til omkring år 2000, eller måske tidligere. Allerede i begyndelsen af 1980'erne var jeg i gang med programmering (Comal80), og jeg var vel på det tidlige Internet i slutningen af 80'erne, hvor de første hjemmesider blev fremstillet ved hjælp MS Publisher, som havde en funktion, hvor man kunne danne koden til en hjemmeside.
 
Det var ikke den mest funktionelle og smarte metode, men det var med til at pirre min interesse for programmering af hjemmesider. På det tidspunkt foregik forbindelsen til Internettet via modem, med hastigheder på 512/1024 Kbit. Der er sandelig sket noget frem til i dag, hvor 50-100 Mbit ikke er noget problem.
 
Nu skriver vi marts 2017, og udviklingen fortsætter ufortrødent. Fremskridtene er gået hurtigt, hvem ville f.eks. for 20-25 år siden have forudset, at man kunne snakke i en telefon, som var trådløs, og som kunne bruges overalt, og samtidig se den, man talte med? Nej vel!
 
Så jeg læner mig tilbage og noterer de tekniske fremskridt, som i en flydende strøm tilgår os samtidig med, at jeg som gammel (med tryk på) computernørt nyder godt af dem.